Hvem er vi hos Rubæk Rengøring - Rubæk Rengøring

Hvem er vi

Hos Rubæk Rengøring finder du både ledelse og rengøringspersonale med faglig baggrund i rengøringsfaget. Vi brænder for at levere kvalitetsservice til erhvervsdomiciler og virksomheder i København. Her kan du lære os bedre at kende.

Om rubæk rengøring

Manden bag Rubæk Rengøring

Rubæk Rengøring er etableret af Thomas Rubæk, som har mere end 30 års erfaring i rengøringsbranchen.  

Thomas Rubæk, Direktør Rubæk Rengøring

Thomas Rubæk har stor erfaring med at drive en sund og bæredygtig rengøringsvirksomhed, og han har stor forståelse for, hvad kunderne og personalet ønsker. Det skinner igennem på både medarbejder- og kundetilfredshed.  

Endvidere er Thomas Rubæk selv uddannet inden for medicinalrengøring, kvalitetssikring og -kontrol og har desuden 7 års erfaring som rengøringsplanlægger med erfaring i at udfærdige rengøringstilbud, samt opstart af nye rengøringskunder. 

Han har taget en Henley MBA-lederuddannelse, som har givet ham teoretiske værktøjer, han bruger hver dag i sin ledelse af både medarbejderne og firmaet. 

Kontakt Thomas Rubæk for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Vores medarbejdere  

Når man er rengøringsleverandør for erhvervskunder som advokater, shippingvirksomheder, finans- og medicinalvirksomheder, så skal kvaliteten være fuldstændig pletfri og i orden, og det er den hos Rubæk Rengøring.   

Vi gør meget ud af at udvælge og ansætte de helt rigtige rengøringsassistenter. Oftest finder vi dem i egne rækker, fordi vi har et stort antal ansøgere – dels grundet vores kundeportefølje i det københavnske erhvervsliv og dels på grund af vores store fokus på arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel.  

Vores rengøringspersonale er stabilt og pålideligt og går altid i genkendelige arbejdsuniformer – det styrker trygheden i det velkendte for vores kunder, når de færdes på kontorerne. 

Når du indgår et samarbejde med Rubæk Rengøring, er du garanteret en rengøringsservice udført af erfarne rengøringsassistenter, der er uddannet i faget. Samtidig er de ihærdige, ansvarlige, pligtopfyldende, fleksible og meget serviceorienterede. Vores rengøringsassistenter er kernen af vores forretning.  

Med den type kunder, som Rubæk Rengøring servicerer, kræver det et stærkt fokus på at ansætte de helt rette og mest kvalificerede medarbejdere. Derfor bliver nye assistenter nøje udvalgt gennem vores stærke netværk i stedet for gennem kommercielle jobopslag. Vi kan dokumentere høj anciennitet og lavt sygefravær blandt personalet, som er et udtryk for høj stabilitet og pligtopfyldelse – til stor glæde for vores kunder.